Mange meldes dræbt ved eksplosion i Ankara

Skrevet af admin

10/10/2015

Mest læste i dag

En eller to eksplosioner har dræbt op til 20 mennesker i Ankara, Tyrkiets hovedstad.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at der er tale om to eksplosioner, og at årsagen til dem ikke er klar.

De er sket ved et vejkryds.

Tv-stationen CNN Turk rapporterer, at eksplosionerne indtraf kort før en planlagt fredsmarch, hvor demonstranter ville protestere mod konflikten mellem staten Tyrkiet og kurderne i den sydøstlige del af landet.

Ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Dogan blev 20 dræbt, mens det franske nyhedsbureau AFP citerer lokale medier for, at dødstallet er ti.

/ritzau/Reuters