Mange togrejsende bliver forsinket i Jylland efter ulykke

Skrevet af admin

10/03/2016

Mest læste i dag

Et stort antal togrejsende i Østjylland må torsdag formiddag finde sig i forsinkelser efter et uheld med en arbejdsvogn.

Med en gravko på ladet er arbejdsvognen væltet på strækningen mellem Hørning og Aarhus, oplyser DSB.

Derfor aflyses regionaltog mellem Fredericia og Aarhus.

I stedet gør IC og IC Lyn-tog ekstraordinære stop i Hedensted, oplyser DSB på sin hjemmeside.

Samtidig er der indsat togbusser til og fra Brejning og Børkop.

Fra officielt hold lyder det torsdag morgen, at der er forsinkelser på cirka et kvarter. Men der er også eksempler på forsinkelser på cirka 40 minutter, oplyser en passager.

DSB forventer, at trafikken er normaliseret ved 12-tiden.

Banedanmark oplyser, at der ved 10-tiden ikke længere er forsinkelser på de tog, som ikke er aflyst.

/ritzau/