Mange tvivler før EU-afstemning: Her er forskellen på JA og NEJ forklaret på tre minutter

Skal vi ændre EU-retsforbeholdet til en tilvalgsordning, eller skal vi bevare retsforbeholdet, som det er? 

Det spørgsmål skal den danske befolkning tage stilling til i morgen, torsdag, med et x ved ja eller nej. Men ifølge en måling fra Voxmeter, som er foretaget for Ritzau for få dage siden, har godt en tredjedel af befolkningen stadig ikke taget stilling til, hvor deres kryds skal placeres på stemmesedlen.

Målingen viser desuden dødt løb mellem ja- og nejsiden. 35,6 procent angiver at ville stemme ja, mens 36,6 procent svarer, at de vil stemme nej, og 27,8 procent svarer 'ved ikke'.

Så hvad er argumenterne for henholdsvis ja og nej? Og hvad er konsekvenserne?

Det betyder et JA
Et kryds ved ja betyder, at man ønsker at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. En tilvalgsordning vil sige, at vi tilslutter os 22 retsakter, og at vi fortsat siger nej til 10 retsakter, herunder området for asyl og indvandring.

Et af ja-sidens hovedargumenter for at erstatte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning er, at Danmark efter et ja fortsat vil være en del af det europæiske politisamarbejde Europol. Ja-siden understreger, at Danmark får nemmere ved at håndtere den grænseoverskridende kriminalitet (for eksempel pædofile netværk, menneskehandel og indbrud), hvis vi fortsætter med at være en del af politisamarbejdet.

Andre argumenter for at stemme ja inkluderer, at Danmark får mere indflydelse på retspolitikken i EU, hvilket det nuværende retsforbehold forhindrer. Det bliver lettere at løse familiekonflikter på tværs af landegrænser i for eksempel sager om samvær med børn, som er gået i hårdknude, og som i dag kan tage lang tid at løse, fordi Danmark ikke er med i de fælles regler på området.

Hvis retsforbeholdet afskaffes bliver det desuden nemmere for danske forbrugere at klage over udenlandske varer, som er købt over nettet. Derudover vil et ja styrke danske virksomheder, som handler på tværs af europæiske grænser.

Læs også: FAKTA: Disse retsakter skal danskerne stemme om

Det betyder et NEJ
Et kryds ved nej betyder, at man ønsker at bevare retsforbeholdet. Nej-sidens hovedargument er, Danmark vil afgive suverænitet, hvis danskerne stemmer ja til en tilvalgsordning, fordi meget lovgivning i så fald bliver vedtaget i EU fremover. Uden retsforbeholdet vil EU få magt over vigtige dele af retspolitikken, og flere beslutninger vil blive truffet uden om den danske befolkning. For eksempel regler på områder som samvær, strafniveauer, forældremyndighed og politi.

Nej-siden understreger desuden, at aftalepartierne i fremtiden kan tilvælge de resterende 10 retsakter uden at spørge danskerne i en folkeafstemning - de kan for eksempel overdrage dansk asyl- og udlændingepolitik til EU. Partierne, som anbefaler et nej, mener altså, at et kryds ved nej vil sikre befolkningen størst mulig indflydelse på retspolitikken i Danmark fremover.

Nej-partiernes modargument til ja-siden vedrørende Europol er, at Danmark kan tilslutte sig en såkaldt parallelaftale og dermed stadig være med i den internationale politisamarbejde. 

Partier, som anbefaler et JA: Socialdemokraterne, Venstre, Konservative,  De Radikale, SF og Alternativet.

Ja-siden mener, at vi med et ja kan styrke EU-samarbejdet, og at tilvalgsordningen giver valgfrihed, så Danmark kan deltage i de dele af samarbejdet, vi vil være en del af, og stå uden for de dele, vi ikke ønsker at være med i.

Partier, som anbefaler et NEJ: Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU.

Nej-siden mener, at vi med et nej begrænser EU's magt i Danmark. Samtidig ønsker nej-siden ikke, at de danske politikere skal have magt til uden en folkeafstemning at bestemme, hvilke aftaler Danmark skal være en del af i fremtiden.

Test din holdning
Flere sites har lavet en test, der afdækker, om du hælder til et ja eller et nej. Tag for eksempel testen hos Politiko, Altinget eller DR og bliv klogere på, hvor du skal sætte dit kryds, hvis du stadig er i tvivl.

Kilder: 3december.dkVidenskab.dk og DR.dk

Følg Dagens Politik for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip