Mangel på kvindelige politikere er kvindelige vælgeres skyld

I 2009 ved sidste kommunalvalg stemte 28 procent af de kvindelige vælgere personligt på en kvinde, mens 43 procent stemte personligt på en mand, mens den resterende del stemte ikke personligt, viser ny forskning.

Selv om det er lidt mere til den kvindelige side end for de mandlige vælgere, hvoraf 55 procent stemte personligt på en mand og 18 procent på en kvinde, så viser tallene »ganske tydeligt, at det i høj grad også er de kvindelige vælgere, som ikke udnytter muligheden for at skabe ligestilling mellem kønnene i kommunalpolitik«, forklarer professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Ulrik Kjær.

Ulrik Kjær står bag en stor undersøgelse om kønskampen i kommunalpolitik, som fastslår, at ligestilling blandt kønnene i kommunalpolitik fylder mindre – også blandt kvinder end man umiddelbart kunne tro.

»Efter min vurdering er der forskellige grunde til det: Den ene er en slags mæthedsmekanisme, der efter det store fokus på kvinder i politik i 70’erne og ved 100-års jubilæet for kvinder i politik 2009 har gjort, at mange vælgere har fået en afslappethed i forhold til kønskampen og til, hvor stor uligheden er«, siger han til avisen.

Ifølge undersøgelsen har faktorer som politiske holdninger, politiske evner, lokalt engagement, ophav, uddannelse og alder dog større betydning end kønnet.

29 procent af de kvindelige vælgere ved seneste valg vurderede, at kandidatens køn havde nogen eller stor betydning, mens 71 procent ikke tillagde kønnet betydning.

Der bliver dog flere kvindelige kommunalpolitikere og fortsætter stigningstaksten vil , vil der ifølge Politiken være eksakt ligestilling mellem kønnene i kommunalpolitik i 2069.

Dagens Gossip