Mangemilliardær scorer tusindvis af Twitter-følgere

»Warren is in the house«.

Sådan lyder det første - og i skrivende stund eneste - tweet på Twitter fra den amerikanske investeringsmilliardær og erhvervsguru, Warren Buffett.

82-årige Buffett har torsdag oprettet en konto på det sociale medie, og på to timer har han fået ikke færre end 114.000 følgere. Alene i den tid, det har taget at skrive denne lille artikel, er der kommet 10.000 nye følgere til kontoen @WarrenBuffett.

Flere prominente Twitter-brugere, blandt andre Bill Gates, har allerede budt Warren Buffett velkommen til netværket. Microsoft-grundlæggeren er en af de få, hvis rigdom overgår Buffetts. Mens Gates er verdens næstrigeste mand, mens Buffet må nøjes med en fjerdeplads.

BNB

Dagens Gossip