Manglende skiltning: Morten fik klip i kørekortet og en bøde

Morten Frandsen fra Vojens overvejer at gå rettens vej efter han sidste mandag blev fanget af politiets fotovogn ved et vejarbejde nær Vojens.

Han kørte for stærkt og det kostede en bøde på 2.500 kroner samt et klip i kørekortet. Det er Mogens Frandsen dog utilfreds med:

- Der er ingen skilte ved vejarbejdet, til at gøre billisterne opmærksomme på de nedsatte hastigheder. Derfor mener jeg, at det er en uretfærdig bøde, siger Morten Frandsen til JydskeVestkysten.

For at dokumentere, at skiltningen ikke var i orden, tog han billeder af området omkring vejarbejdet. Han henvendte sig på politistationen i Haderslev, for at høre om han kunne få ændret bøden, da han havde beviser på den manglende skiltning.

- Jeg fik at vide, at det eneste jeg kunne gøre for at få omstødt bøden er, at gå rettens vej. Det overvejer jeg nu, om jeg vil gøre, siger Morten Frandsen.

Lederen af færdslesafdelingen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Preben Bruhn Christensen, vil gerne give Morten Frandsen en forklaring, hvis han henvender sig til Færdselsafdelingen.

Dagens Gossip

Dagens TV