Manglende viden om efteruddannelse kan koste dyrt

Det kan forklare, hvorfor antallet af ufaglærte og faglærte danskere, der tager en efteruddannelse, ligger på samme niveau som for ti år siden, mener uddannelsesforsker ved Roskilde Universitet, Christian Helms Jørgensen.

Den stagnerede udvikling dokumenteres i et nyt notat fra LO, der blandt andet viser, at særligt faglærte danskere forsømmer at efteruddanne sig.

»Op gennem 1990erne havde man en masse reformer på det her område. Men de sidste ti år har der stort set ikke været noget vidensproduktion inden for området for efteruddannelse. Vi ved faktisk ikke meget om, hvad der virker for hvilke type grupper. Forskningen har simpelthen ikke været prioriteret,« siger Christian Helms Jørgensen.

Mangel på viden om betydningen af uddannelse for forskellige grupper af kortuddannede betyder, at man i dag risikerer at bruge penge på initiativer, der ikke virker efter hensigten, mener uddannelsesforskeren.

»Vi mangler blandt andet indsigt i, hvad det er for nogle normer og orienteringsmønstre, der findes for forskellige grupper, herunder køn, etnicitet, lokalitet og alder. Viden på de områder ville gøre det lettere at tilrettelægge efteruddannelsesindsatsen, så man får den optimale virkning,« siger han.

700.000 danskere har i dag en kort uddannelse. Ifølge LO-notatet fuldførte 1.200 faglærte et kort videregående uddannelsesforløb i 2011. Ti år tidligere var det tal dobbelt så højt.

Det er blandt andet den gruppe, som regeringen vil have til at videreuddanne sig. Socialdemokratiets undervisningsordfører, Troels Ravn (S), peger på, at regeringen med Vækstplan DK har afsat en milliard kroner til netop det formål.

»Det er rigtigt, at vi har udfordringer med at få ufaglærte til at tage en efteruddannelse. Men der bliver allerede gjort meget på det område. Vi har eksempelvis screeninger på arbejdspladser, hvor repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne søger at motivere flere til at komme ind på skolebænken,« siger Troels Ravn.

Ifølge Christian Helms Jørgensen er opsøgende arbejde en god ting, men finansieringen på en milliard kroner til bedre efteruddannelse giver ingen garanti for en mærkbar effekt.

»Det er fint at afsætte en masse penge på det her område, men det nytter ikke så meget, hvis man ikke ved, hvor midlerne bedst bruges. Spørgsmålet, der står tilbage, er, hvordan man når bedst ud til de kortuddannede personer og de typisk mindre virksomheder, der ikke selv melder sig på efteruddannelse. Det har vi ikke nok viden om,« siger Christian Helms Jørgensen.

Regeringen forventer at indlede forhandlingerne om en ny efteruddannelsesreform til efteråret. Det er endnu uvist, hvilke konkrete initiativer der skal forhandles. Det Konservative Folkeparti peger på, at erhvervslivet skal spille en større rolle ved de forestående forhandlinger. Det er nemlig deres behov, man skal efteruddanne til, lyder forklaringen fra uddannelsesordfører Vivi Kier (K).

Dagens Gossip