Manning frifundet for alvorlig anklage

Dommeren ved en militærdomstol i Fort Meade i delstaten Maryland har afgjort, at han ikke er skyldig i at have hjulpet fjenden ved at lække fortrolige oplysninger til Wikileaks. Han er dog ifølge amerikanske medier kendt skyldig i en række af de andre anklagepunkter, der var rejst mod ham, og som til sammen kan give mere end 100 års fængsel.

Manning blev anholdt i Irak i 2010 for at have videregivet fortroligt materiale til organisationen WikiLeaks om blandt andet den amerikanske krigsindsats i Irak og Afghanistan samt dokumenter, som indgående beskriver det amerikanske verdensomspændende diplomati.

Lækagen bliver betegnet som den mest omfattende af sin slags i amerikansk historie og omfatter mere end 700.000 dokumenter og videoer. Bradley Manning har erkendt dokumentlækagen, men nægter sig skyldig i andre sigtelser - blandt andet har han netop nægtet sig skyldig i bevidst at have hjulpet fjenden ved at lække dokumenterne, hvilket han altså også er blevet frifundet for.

Dagens Gossip