Manu Sareen lader kulturministeren stå for kirkelukninger

Manu Sareen henviser til, at han tidligere har udtalt sig i medierne om de kommende lukninger, og dermed kan han blive opfattet som inhabil. Ministeren har blandt andet givet udtryk for, at han vil følge Københavns biskops indstilling om, hvilke kirker der skal lukkes.

Biskop Peter Skov-Jakobsen har indstillet, at 14 kirker skal lukkes, og den indstilling er i de senere uger blevet behandlet af Kirkeministeriet.

I forbindelse med behandlingen er det kommet frem, at Manu Sareen med sin melding om at ville følge biskoppen indstilling kan blive beskyldt for at være inhabil.

Ministeriet for Ligestilling og Kirke har de seneste uger gennemgået indstillingerne fra Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen om at lukke de 14 kirker.

»Jeg ønsker ikke at løbe risikoen for, at der senere kan opstå en diskussion om beslutningsgrundlaget for at lukke kirkerne. Derfor har jeg bedt statsministeren om at overlade beslutningen til en ministerkollega,« siger Manu Sareen ifølge b.dk i en kortfattet pressemeddelelse fra Kirkeministeriet.

Dagens Gossip

Dagens TV