Marc Hester driller par nummer syv i seksdagesløbet

Skrevet af admin

02/02/2014

Dagens topnyheder

Danskeren Marc Hester byder fortsat par nummer syv hård kamp om sejren i seksdagesløbet i Ballerup.

Efter søndagens jagter kunne Hester og hans tyske makker Leif Lampater trække sig tilbage med den samlede føring i seksdagesløbet.

I søndagens første jagt over 40 minutter, rundede parret de 100 indkørte point som giver en bonusomgang. Det bragte parret forbi Michael Mørkøv og Alex Rasmussen, som nu - trods feltets højeste pointtal - er på tredjepladsen.

Mørkøv og Rasmussen er en omgang efter Hester-Lampater og det rent tyske par med Robert Bartko og Marcel Kalz.

Marc Hester vandt i 2012 det københavnske seksdagesløb sammen med Iljo Keisse.

Den unge seksdagesdebutant Mathias Krigbaum vandt søndagens anden jagt, hvor topparrene tog sig en slapper. Samlet er juniorverdensmesteren og hans franske makker Vivien Brisse nummer næstsidst, 27 omgange efter Hester og Lampater.

Mathias Krigbaum fylder 19 år mandag.

Seksdagesløbet slutter tirsdag aften.

/ritzau/