Marc Jacobs: Kvindelige designere er de bedste

Den 50-årige designer Marc Jacobs mener, at kvinder har en større indflydelse på længerevarende modetendenser, mens mandlige designere skaber de korte trends.

- Igennem historien har de bedste designere og de som har gjort den største forskel og den længst varende forskel for moden været kvinder. Miuccia Prada, Rei Kawakubo, Madeleine Vionnet, Elsa Schiaparelli, Madame Grés, Chanel, Westwood, siger Marc Jacobs til WWD.

Marc Jacobs har forladt Louis Vuitton efter 16 år. Læs mere på ELLE.dk

Moden er en trend

Louis Vuittons tidligere kreative direktør nævner blandt andet sin kollega Saint Laurent som et klart eksempel.

- Jeg kan huske for år tilbage, at Saint Laurent talte om, hvordan han ønskede at skabe en stil, fordi det var, hvad Chanel havde gjort. Det er det, der varer ved. Ikke at skabe mode. Moden er en trend, siger Marc Jacobs.

Marc Jacobs er blevet vraget af kæresten på Instagram. Se billedet på ELLE.dk

Designeren mener derfor, at stil er en mere naturlig ting for kvinder end for mænd.

- Stil varer ved, en måde at klæde sig på, en måde at se på tøj på. Jeg synes, at det er noget som instinktivt kommer til kvinder. Mænd kan prøve at komme ind i deres hoved, men de er ikke kvinder, siger designeren.

Svært at forstå kvinder

Hele problemet for mandlige designere er generelt, at de ikke identificerer sig med kvinder, som netop kvinder gør, mener Marc Jacobs.

- Det handler stadig om at klæde nogen på. Du kan ikke gå i det, du kan ikke leve med det, du kan ikke forstå, hvorfor det pludselig føles godt at bære en jakke uden skulderpuder der føles som en cardigan og har en lomme, siger Marc Jacobs.

Efter bruddet med Marc Jacobs har designeren valgt at fokusere udelukkende på sine to personlige brands Marc Jacobs og Marc by Marc Jacobs.

Af Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip