Margrethe om guldbryllups-rygter: Her er sandheden

Skrevet af Ane Sørensen

16/06/2016

Dagens topnyheder

Da dronning Margrethe og prins Henrik for nylig offentliggjorde, at de ikke ville fejre deres guldbryllup med danskerne, vakte det stor opmærksomhed.

I stedet vil de to fejre deres 50 års bryllupsdag med en privat fest. Hvordan dronningen og prinsen vil fejre den store dag, fortalte Margrethe lidt om, da hun torsdag holdt pressemøde på Færøerne.

Det skriver BT.

Læs mere: Dronning Margrethe overrasker med afsløring: Sådan skal hun fejre sit guldbryllup med prins Henrik

- Vi synes, at vi gerne vil gøre knap så meget ud af det, som vi har gjort ved andre lejligheder. Og min mands 80 års fødselsdag blev fejret på Cayx, og det kan være, vi gør noget lignende med børn og familie omkring os, fortalte dronning Margrethe.

Henriks tilbagetrækning fra sine offentlige forpligtelser har skabt rygter om relationen mellem det kommende guldbryllupspar. Men dronning Margrethe afviste til dagens pressemøde, at der skulle være tale om en de facto-skilsmisse mellem de to.

Læs mere: Kongehuset ændrer Henriks titel: Han er ikke længere prinsgemal

For godt to måneder siden ændrede kongehuset Henriks titel fra prinsgemal til prins. Titlen prins dækker over et ikke-regerende mandligt medlem af kongehuset.

Meldingen fra kongehuset lød i den forbindelse, at det var prins Henriks eget valg at ændre sin titel, fordi han fandt, at den passede bedre efter hans pensionering.

 

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: