Maria-sagen: Sporet fører til Sverige

Skrevet af Michael Lauritsen

20/10/2013

Dagens topnyheder

Mysteriet om den lille, blonde pige på fire år, som politiet onsdag fandt under en aktion i en roma-lejr i Farsala i Grækenland, fortsætter. Og organisationen, Smile of Child, der har pigen i deres varetægt, bliver lagt ned med henvendelser.

Af dem betegnes otte som lovende. Og et af dem kommer fra Sverige. Det skriver svenske Aftonbladet.

- Jeg kan ikke afsløre, hvad det handler om, men vi mener, at det er tilpas interessant til, at vi har overdraget oplysningerne til politiet, siger organisationens kommunikationsdirektør Pardalis Panagiotis til Aftonbladet.

LÆS OGSÅ: Mystik om fundet barn: Hvem savner denne fire-årige pige?

Smile of Child oplyser, at der også er kommet interessante informationer fra Canada, Polen, Finland, Frankrig og USA.

Pigen er nu omgivet af pædagoger og psykologer. Og der er fremskridt at spore, har Pardalis Panagiotis tidligere fortalt

LÆS OGSÅ: Fundet i roma-lejr: Mystisk pige kan stamme fra Skandinavien

Politiet har udsendt en efterlysning gennem det international politisamarbejde Interpol med en formodning om, at pigen kan være fra Skandinavien eller Bulgarien.

Græsk politi arbejder ud fra en teori om, at pigen er blevet kidnappet kort efter hendes fødsel.

LÆS OGSÅ: Blev fire-årig pige givet væk af døende kvinde?

Roma-parrets advokat siger, at den "blonde engel", som græsk presse har navngivet hende, blev bortgivet af hendes biologiske mor, som angiveligt kommer fra Belgien.

Parret, der angiveligt har fjorten børn i forvejen, er blevet arresteret af græsk politi.