Maria Sharapova ude i stor Wimbledon-overraskelse

Victoria Azarenka, Caroline Wozniacki og nu Maria Sharapova. Kvinderne falder på stribe i Wimbledon – sådan bogstaveligt talt.

Maria Sharapova skøjtede rundt på Wimbledons kontroversielle græs og pådrog sig en skade undervejs, da hun tabte 3-6, 4-6 til det portugisiske talent Michelle Larcher De Brito i anden runde.

Maria Sharapova var tredje-seedet til Wimbledon, men måtte strække våben efter at være kommet galt af sted ved at glide på det græs, der har krævet hele syv ofre alene i dag.

20-årige Michelle Larcher De Brito, der er nummer 131 i verden, udspillede faktisk Sharapova allerede inden russerens skade, som opstod i syvende parti i andet sæt, og skabte altså en stor overraskelse i årets Wimbledon-turnering.

Portugiseren fortalte til britiske BBC, at Wimbledons bane to var svær at spille på.

- Der er meget græs, der var blevet slået men ikke fejet op, så der er meget dødt græs. Det er en svær bane at spille på, sagde Michelle Larcher De Brito efter kampen.

Dagens Gossip

Dagens TV