Marie har været tvangsoverspiser i årevis: Julen er forbundet med stor skam

- De gamle følelser kommer op i mig, når det er jul, fortæller 26-årige Marie Landberg.

Den unge kvinde fra Nørrebro i København har lidt af tvangsoverspisning gennem alle sine teenageår og blev først fri af sygdommen som 24-årig gennem forskellige former for terapi.

Men selvom spiseforstyrrelsen har sluppet sit tag i hende, har hun ikke svært ved at genkalde sig de følelser, som julen altid bragte med sig.

En ny undersøgelse fra Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade viser, at tre ud af fire spiseforstyrrede oplever, at deres lidelse ødelægger julen. De frygter december betydeligt mere, end de glæder sig - blandt andet fordi de er bange for at miste kontrollen, og fordi de ikke føler, at de kan leve op til forventningerne, som er forbundet med de mange juletraditioner.

Dagens.dk har tidligere beskrevet, at det kan være svært at komme gennem julen med anoreksi. For tvangsoverspisere er mange af de samme følelser på spil. 

- Vi undgår jo ikke maden. Det er det, der adskiller anoreksi fra tvangsoverspisning. Men uanset hvilken spiseforstyrrelse, man har, så er der stor skam og sorg forbundet med den. Jeg var altid bange for, at nogen sagde noget om mit spisemønster. Om folk lagde mærke til, at jeg spiste for meget. Og i december, hvor alt handler alt om mad, er det særligt udfordrende, forklarer Marie Landberg.

Læs også: Bodil har haft anoreksi i 20 år: 'Julen er ret skrækkelig'

Ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade lider omkring 75.000 danskere af en spiseforstyrrelse, og ud af dem er godt 40.000 tvangsoverspisere. 

Det gør altså tvangsoverspisning til den mest udbredte spiseforstyrrelse i landet.

- Man får et øjebliks pause fra sin følelser, hvor man spiser store mængder mad alene. Man spiser, indtil man er på randen til at kaste op. Det er ligesom at blive pakket ind i bobbleplast i en halv time, og så kommer den dårlige samvittighed bagefter. Skam, vrede og skuffelse. Jeg følte, at jeg var en taber og et dårligt menneske - hvorfor kunne jeg ikke tage mig sammen som alle andre mennesker?

- Når det var værst for mig, så skete det tre-fire gange om ugen. Jeg planlagde, hvornår jeg ville gøre det, og hvad jeg ville spise. Jeg var meget et pizzamenneske. Jeg kunne sagtens spise en familiepizza med en masse tilbehør til, for eksempel hvidløgsflute og pommesfritter. Da jeg var teenager, kunne jeg også finde på at tømme adskillige poser slik, fortæller Marie Landberg.

Mad over det hele
Hun var tvangsoverspiser året rundt, men december var altid den sværeste måned at komme igennem.

- Der er så mange forventninger til julen. Man skal føle og være på en bestemt måde. Hvis man ikke kan leve op til det, så føler man et stort pres, og når man føler sig presset, får man lyst til at overspise. Op til jul er alle glade, og så skal man lade som om, at man er okay, selvom man er ked af det. 

Hun frygtede hele tiden, at hendes omgivelser bemærkede, hvor meget hun spiste.

- Folk kunne godt finde på at kommentere, at jeg tog en portion mere. Det var ikke direkte ondskabsfuldt, men de kom med små stikpiller. Det er en super stressende tid, hvor man sidder og kontrollerer sig selv konstant. Der er simpelthen så meget mad over det hele, så man er konstant på.

- Jeg havde et ønske om at virke normal udadtil, men jeg havde hele tiden lyst til at spise mere og mere.

Marie Landberg koncentrerede sig det bedste, hun kunne, for at opretholde den gode stemning og være som de andre. Hun ville ikke dræbe juleglæden og skuffe familie og venner. Men sådan har hun det heldigvis ikke mere.

- Jeg er ikke særlig begejstret for julen i dag, men jeg er ikke angst for det med maden længere. Jeg er ikke bange for at miste kontrollen, eller at nogen ser mig spise, siger hun.

- Jeg synes stadig, julen svær, jeg har for eksempel ikke pyntet op derhjemme, men i dag er jeg klar over, at det er andres anvar at hygge sig og mit ansvar at passe på mig.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip