Marie Key til Roskilde Festival

Endnu et stort - dansk - navn er blevet offentliggjort til årets Roskilde Festival.

Danske Marie Key har i år fået sit store gennembrud med albummet 'De her dage', og det kulminerer med en koncert på Dyrskuepladsen i Roskilde.

Inden Marie Key rammer Roskilde, kan hun opleves på en større forårsturné, og sangeren optræder også på flere andre af landets festivaler.

Sammen med Marie Key blev tre andre navne offentliggjort. Crystal Castles, der er en elektronisk duo fra Canada, det amerikanske folkrock-orkester The Lumineers, og det beslægtede islandske band Of Monsters and Men.

I forvejen har Roskilde Festival navne som Slipknot, Rihanna, Kraftwerk, Animal Collective, Volbeat og Dead Can Dance på plakaten.

Festivalen finder sted første weekend i juli.

Dagens Gossip