Marie klagede: Hvorfor skal kvinder betale mere end mænd ved frisøren?

Skrevet af Lotte Sørensen

09/09/2014

Dagens topnyheder

Marie Hove havde kort hår, da hun i 2012 skulle klippes. 528 kroner lød prisen - men havde hun været en mand, havde hun kun skullet betale 428 kroner.

Det klagede hun over - og hun fik medhold. Men nu er sagen i gang igen, da Dansk Frisørmesterforening har anket afgørelsen til landsretten.

Læs også: Der er en ledig plads i bussen, men hun vil ikke sidde der - og han ved godt hvorfor

- Jeg kom til at tænke over problemet, fordi jeg havde kort hår og kunne se rigtig mange fyre gå rundt med den samme frisure som mig og betale mindre. Hvis en mand og en kvinde har samme frisure, hvorfor skal de så ikke betale det samme? siger hun til DR.

Hun kunne dog ikke overskue at klage i situationen og betalte blot frisøren. Først senere besluttede hun at klage til Ligebehandlingsnævnet.

Læs også: Bella Sky Hotel efter ligestillingsdom: Det er en bagatelsag

Marie Hove er siden blevet mødt med kritik af blandt andre Liberal Alliances Merete Riisager, der kaldte klagen for pinlig. For er det ikke småligt at klage over sølle 100 kroner? Nej, mener Marie Hove.

- Jeg mener ikke, at der er nogen bagatelgrænse for diskrimination, siger hun.