Mark og Tina giver et sjældent indblik: Her er vores nøgen-landsby

Med en gennemsnitsalder på 60 år blandt befolkningen, ligner den lille by Hertfordshire enhver anden by i fx det såkaldte sølvbryllupsbælte omkring større byer. Flertallet af beboerne er på pension eller på vej, og alt emmer stort set fred og idyl med velklippede hække og flagstænger i haverne.

Hertfordshire er dog ikke nogen typisk by. Den er nemlig hovedsageligt beboet af naturister; mennesker, der er nøgne størstedelen af dagen.

- Vi lever alle sammen normale liv, men er bare heldige nok at bo på dette særlige sted. Det er ligesom en lille fælles ejendom, siger Iseult Richardson på 82 år til mirror.co.uk.

Landsbyen er Storbritanniens ældste nudistby, men søger altså nu nye tilflyttere. Som sagt er byen fredelig, men der er dog én ting, beboerne jævnligt kæmper indædt om: Nemlig retten til at bestemme, hvorvidt gæster til byens beboere også skal være nøgne, eller om de trods alt må beholde klunserne på.

På grund af den stigende gennemsnitsalder, medvirker beboerne nu i en ny dokumentar på engelsk TV, selvfølgelig med det formål at tiltrække flere ligesindede mennesker. Man skal dog ikke regne med at få lov at købe et hus, hvis ikke man selv er villig til at smide klæderne. Prisen er 85.000 britiske pund - ca. 801.000 danske kroner.

Dagens Gossip