Markant færre 112-meldinger om brand dette nytår

Flere medier beretter om en relativt rolig nytråsrsaften, og tallene fra Beredskabsstyelsen peger i samme retning.

I alt modtog de kommunale redningsberedskaber 325 meldinger om brand i løbet af nytårsdøgnet. Det er 125 færre end året før. Opgørelsen er en sammentælling af 112-meldinger om brand, som i løbet af nytårsdøgnet er indgået til Københavns Alarmcentral og Politiets Alarmcentral.

Lige som de foregående år har en del af brandene dette nytår været container- og affaldsbrande, dvs. brande i containere eller skraldespande. Her så man sidste år en stor stigning i forhold til året før, men i år er tallet faldet markant. Faldet i antallet af meldinger om brand er således primært sket som følge af færre container- og affaldsbrande.

Beredskabsstyrelsen assisterede de kommunale redningsberedskaber og politiet i alt 11 gange med brandslukning og beredskab i øvrigt i forbindelse med nytåret. Assistancer var koncentreret i hovedstadsområdet, hvor Beredskabsstyrelsen Hedehusene stod for i alt 9 assistancer.

Nytårsdøgnet strækker sig fra klokken 12.00 nytårsaftensdag til klokken 12.00 den 1. januar.

Dagens Gossip

Dagens TV