Markant flere virksomheder går konkurs

I december var der 582 konkurser mod 435 i november, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det svarer til en stigning på 34 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Den store stigning skal blandt andet ses i lyset af ekstraordinært mange konkurser uden registreret beskæftigelse.

Ser man på hele året, faldt antallet af konkurser faktisk. Mens der var 5456 konkurser sidste år, var der 5468 konkurser i 2011.

Samlet blev 800 beskæftigede i december ramt af virksomhedens konkurs. Det er 26 procent færre end i november og det laveste tal siden opgørelsens start i januar 2009.

De konkursramte virksomheder i hele 2012 havde 14.343 beskæftigede, mens det tilsvarende tal for 2011 var 16.979 beskæftigede.

Fra november til december steg antallet af konkurser mest i Midtjylland. Den eneste region med færre konkurser var Nordjylland.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip