Marte benådet i Dubai: Hendes voldtægtsmand går også fri

Det fortæller kvindens advokat, Mahmoud Azab Abu Gareda, til NRK.

»Han har hentet sit pas. Jeg så ham i retten i dag,« siger advokaten.

Den 33-årig sudanesiske mand var den 24-årige Marte Dalelvs chef. Ifølge kvinden voldtog han hende efter en fest, men domstolen i Dubai afviste anklagen og idømte i stedet Marte Dalelv 16 måneders fængsel for at dyrke sex uden for ægteskabet, give falsk vidneforklaring og drikke alkohol.

Manden fik 12 måneders fængsel for at drikke alkohol og dyrke sex uden at være gift, men nu kan han altså forlade Dubai sammen med sit påståede voldtægtsoffer.

»Vi er blevet fortalt, at når en tiltalt benådes, så gælder det også andre tiltalte i sagen,« siger Norges ambassadør i de Forenede Arabiske Emirater, Åse Elin Bjerke, til NRK.

Dagens Gossip