Martin Braithwaite melder afbud mod England

Skrevet af admin

02/03/2014

Mest læste i dag

Lørdag aften udgik Martin Braithwaite med en skade efter 47 minutters spil af udekampen mod Nice, og den skade tvinger nu Toulouse-angriberen til at melde afbud til onsdagens testkamp mod England.

Det er Dansk Boldspil-Union (DBU), der på sin Twitter-profil oplyser om afbuddet til Danmarks kamp på Wembley i London. Landstræner Morten Olsen udtager en erstatning søndag aften.

- Afbud fra Martin Braithwaite på grund af skade i turneringskamp lørdag. Morten Olsen udtager erstatning efter søndagens kampe, skriver DBU.

Martin Braithwaite var startet inde i lørdagens ligakamp, som Toulouse endte med at vinde 2-0, men blot to minutter inde i anden halvleg måtte den tidligere Esbjerg-spiller lade sig udskifte.

Landsholdstruppen samles og træner allerede mandag aften i London.

/ritzau/