Martin Lidegaard efter Doha: Det sværeste ligger foran os

Mange kritikere ser nok ikke beslutningen som speciel stærk, men det var hvad man kunne blive enige om på det såkaldte COP18 i Doha i dag.

Dermed er det en 15 år gammel aftale, som man nu vælger at fortsætte på, og det imponerer heller ikke klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.

Han mener, at den hastige opvarmning af kloden er et af de mest presserende problemer, vi står over for.

Men han ser det dog som positivt, at det via et dansk pres lykkedes på klimakonferencen i Doha, at få udfordringen højere op på den politiske dagsorden.

Det er nemlig nu besluttet, at klimakonferencen i 2014 vil fokusere på, hvad der kan gøres frem mod 2020 for at holde den gennemsnitlige temperaturstigning under to grader.

I den seneste tid har rapporter fra blandt andre Verdensbanken og UNEP vist, at kloden har kurs mod en temperaturstigning på fire grader i dette århundrede.

Og hvis ikke udledningen af drivhusgasser topper i løbet af få år, vil det være stort set umuligt at holde det politiske løfte om, at gennemsnitstemperaturen maksimalt må stige med to grader.

Siden ministrene ankom tidligere på ugen, har klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard derfor arbejdet på at sikre, at der vil blive truffet beslutning om de reduktioner, der skal ske inden 2020.

- Det er helt afgørende, at vi snart får taget beslutninger, der sikrer, at vi kan holde vores politiske løfter. Derfor glæder jeg mig over, at vi har slået fast, at klimakonferencen i 2014 skal handle om, hvordan vi begrænser udledningen af drivhusgasser inden for de nærmeste år. For eksempel gennem energieffektiviseringer og ved at fjerne støtten til fossile brændstoffer, siger Martin Lidegaard.

- Alligevel der er ingen tvivl om, at det sværeste stadig ligger foran os. Skinnerne er lagt ud, men vi skal stadig få toget til at rulle, mener han.

På klimakonferencen i Doha er der opnået enighed om, at Kyoto-protokollen bliver forlænget til 2020, men det er kun EU-landene, Australien, Schweiz og Norge, der tilslutter sig den anden budgetperiode.

EU-landene øger i det kommende år klimahjælpen til ulandene. Danmark bidrager for eksempel med 500 millioner kroner i 2013. Pengene skal gå til både tilpasning og reduktion af drivhusgasser.

Men flere af de rigeste lande har undladt at øge finansieringen.

- Det er skuffende, at der ikke er flere penge til klimahjælp i ulandene. Vi kommer kun lige i mål med denne aftale. Den er ikke prangende, siger Martin Lidegaard.

Et stort emne har været, hvad man skal gøre ved de store mængder overskydende landekvoter, som de østeuropæiske lande og Rusland sidder med. Dem får de lov til at overføre til den anden budgetperiode af Kyoto-protokollen, men medlemslandene får en stærk begrænsning på, hvor meget de må købe.

Derudover har alle lande med reduktionsforpligtelser lovet ikke at købe kvoterne.

Næste år holdes klimakonferencen (COP19) i Warszawa, Polen.

Dagens Gossip