Martin Scorsese klipper sex ud af ny film

Skrevet af Aller

02/12/2013
Martin Scorsese har efter sigende klippet nogle scener ud af sin nye film »The Wolf of Wall Street« for at undgå et forbudt for børn-stempel. Ifølge branchebladet Hollywood Reporter risikerede instruktøren at blive ramt af den frygtede aldersvurdering NC-17, der er énsbetydende med et totalforbud for alle under 17 år, uanset om de unge har en voksen med i biografen eller ej. Hollywood Reporter vil vide, at problemet var »nøgenhed og scener af seksuel karakter«. I stedet for at anke afgørelsen fra Motion Picture Association of America valgte Scorsese og et par repræsentanter for Paramount Pictures at holde møde med organisationens bedømmelsesudvalg. Den Oscar-belønnede filmskaber indvilgede i at foretage de ændringer, censorerne forlangte for at udstede den mildere bedømmelse, der hedder R. Dermed bliver »The Wolf of Wall Street« en smule mere tam, end Scorsese ønskede, men den får til gengæld et større publikum. Unge må således se filmen i selskab med en voksen. Det biografiske krimidrama har Leonardo DiCaprio i hovedrollen som Wall Street-troldmanden Jordan Belfort, hvis tvivlsomme metoder sendte ham i fængsel. Blandt de medvirkende ses også Matthew McConaughey, Jonah Hill og Spike Jonze. Scorseses film får dansk premiere den 9. januar.

Dagens topnyheder