Martin Scorsese til Marokko som juryformand

Skrevet af Aller

10/10/2013
Han sætter sig for bordenden ved den 13. udgave af begivenheden, der har royale forbindelser og stolte danske traditioner. »Det glæder mig meget at blive dette års jurypræsident og jeg vil gerne takke festivalens formand, hans kongelige højhed prins Moulay Rachid«, hedder det i en udtalelse fra den Oscar-belønnede filmskaber. Scorsese påpeger, at han selv har indspillet to film i Marokko: »Under arbejdet med dem kom jeg til at beundre det marokkanske folks gejst og skønheden i deres kultur«, skriver instuktøren og tilføjer: »Nu er jeg ivrig efter at opleve de film, der kommer til denne unikke festival fra hele verden«. Den jury, Scorsese bliver formand for, skal fordele priserne i hovedkonkurrencen, når den 10 dage lange festival i Marokkos fjerdestørste by slutter den 7. december. Sidste år var der dobbelt dansk triumf i Marrakesh. Tobias Lindholm blev belønnet med juryens store pris for »Kapringen«, der desuden indbragte Søren Malling titlen som bedste skuespiller. I 2011 vandt Frederikke Aspöck med »Labrador«.

Dagens topnyheder