Martin Vingaards svære valg

Men der ligger fornuft og grundige overvejelser bag skiftet fra FC København til FC Nordsjælland.

Mandag aftes underskrev den tidligere landsholdsspiller en tre-årig kontrakt med Farum-klubben. Han forlader FCK og Parken efter fire-et-halvt-år med fire mesterskaber og store Champions League-oplevelser i scrapbogen.

- Lige så nemt det var at vælge FC Nordsjælland til, lige så svært var det at vælge FCK fra. Jeg har fået opfyldt alle de drømme, jeg havde, da jeg skiftede for fire-et-halvt år siden. Jeg har vundet mesterskaber og spillet Champions League, og det vil jeg altid se tilbage på med glæde, fortæller Vingaard til BT.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Siden midtbanespilleren i foråret 2011 blev alvorligt knæskadet på Stamford Brigde i London, har han kæmpet for at finde tilbage til storformen og FC Københavns startopstilling. Det lykkedes ikke. Derfor har han nu taget den store beslutning om at skifte løven på brystet ud med tigeren.

- Vi har snakket sammen i en ti-tolv dage. I den periode har jeg haft en snak med trænerteamet i FC Nordsjælland, som gjorde mig helt sikker på, at det 100 procent sikkert var det her, jeg ville, siger fynboen.

Det har været vigtigt for mig at finde et sted, hvor jeg kan få spilletid, og hvor klubben og systemet er efter mit hoved. Der er sket meget i FCN. Kasper Hjulmands idéer passer godt ind i mine tanker, og måden at spille på tiltaler mig, fortsætter han.

Martin Vingaard sluttede sig allerede i aftes til FC Nordsjællands trup på klubbens træningslejr i Polen. Her skal han forsøge at spille sig til en startplads i de kommende uger frem mod Superliga-starten om to uger. Men hvor på FCN-holdet den alsidige midtbanespiller skal spille er endnu uvist.

- Det vil være på de offensive pladser, jeg er i spil. Men hvor må tiden lidt vise, siger Vingaard, der ikke behøvede at overveje de andre muligheder, der var på bordet.

- Jeg havde selvfølgelig også overvejelser om udlandet, men jeg kunne risikere at lande i en klub, hvor træneren ikke vidste noget om mig. Jeg havde brug for at komme til et sted, hvor folk kender mig. Selvfølgelig var der andre henvendelser, men jeg har kun forhandlet med FCN, slutter FC Nordsjællands nye nummer 10.

Martin Vingaards afsked med FC København åbner endnu mere op for nye ansigter i mesterklubben, der ifølge BTs oplysninger søger forstærkninger i både midterforsvaret, på venstre back, på den centrale midtbane og naturligvis i angrebet.

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV