Martins knive blev ulovlige i går: Han kan ikke komme af med dem uden at blive straffet

Skrevet af Ninna Andreasen

19/05/2015

Mest læste i dag

Martin Poulsen fra Thisted står i en håbløs situation.

Uanset hvad han forsøger at gøre for at rette ind efter loven, risikerer han både bøde, en plet på straffeattesten og at få frataget sin våbentilladelse.

I går blev indehaveren af en jagtbutik på Fyn idømt en bøde på 100.000 kroner, fordi retten mente, han solgte ulovlige knive. Med et slag blev alle knive, der kan åbnes med én hånd, ulovlige. Det gælder også den vestjyske jæger. 

- Jeg kan ikke komme ud af det med skindet på næsen uanset, hvad jeg gør, siger jægeren fra Thisted til Dagens.dk.

Han var både i går og i dag i kontakt med Midt- og Vestjyllands Politi for at få at vide, hvordan han skal forholde sig til dommen fra i går.

Lige meget, hvad man gør, er det skidt
Dommen betyder, at eksempelvis proptrækkere med folieskærere og hobbyknive pludselig ikke længere lovlige. Det gælder også Martin Poulsens foldeknive og Stanley-knive til at åbne postpakker med.

- Jeg ringede til politiet. Jeg vil nødig stå i en dum situation lige pludselig, hvad jeg så gør alligevel. Jeg spurgte, om jeg kunne aflevere dem. Nej, for så skulle de optage rapport, og så ville jeg skulle igennem hele møllen, og så ville de sikkert tage mine våben. Jeg kan heller ikke smide dem ud med dagrenovationen eller i havnen, forklarer jægeren.

En mulighed kunne så være at holde lav profil, men det frarådede politiet ham også.

- Jeg spurgte, om jeg bare kunne tie stille med det. “Nej, for du ved den er ulovlig, og så er det ond tro”. Goddaw, mand, økseskaft. Lige meget, hvad man gør, er det skidt, raser jægeren.

Som at spille i lotteriet
I dag ringede han så endnu en gang til politiet for at få be- eller afkræftet om også papskære-knivene er ulovlige. Det var politiets vurdering, at de er.

- Det sidste råd, jeg fik i morges, var, at “du kan jo håbe, at det er en betjent med omløb i hovedet, og at han lader dig gå”. Det er ligesom at spille i lotteriet, om man bliver straffet eller ej, siger Martin Poulsen.

Han forstår godt, at politikerne ønsker at begrænse knivvolden i nattelivet. Men han mener, at knivloven og især den seneste fortolkning via dommen fra Fyn er helt hen i vejret.

- Jeg er helt med på, at man vil have knive ud af nattelivet. Men man skal ikke bilde mig ind, at en gangster står og tænker “Nej, den er ulovlig, så jeg må hellere lade være med at tage den kniv med”, siger Martin Poulsen.

Han delte i går sin frustration på Facebook. Opslaget er i skrivende stund delt næsten 2300 gange. Læs det nedenfor. (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Nu knækker filmen totalt!!Jeg ringede lige nu til politiet, for at forsøge at finde ud af hvad der er op og ned.Her er...

Posted by Martin Poulsen on 18. maj 2015