Mary J. Blige betaler for brystkræft-info

Skrevet af Aller

18/10/2013
Sammen med mobiltelefonproducenten Cricket Wireless skænker sangerinden 10.000 dollars til kampen mod brystkræft. Pengene skal gå til det oplysningsarbejde, Blige finder så vigtigt. Sangerinden påpeger, at alt for mange afroamerikanske og spansktalende kvinder dør af brystkræft, fordi de mangler viden. »De dør i et alarmerende antal, men vi kan gøre noget. Vi kan øge deres chancer for overlevelse ved at informere om vigtigheden af tidlig diagnose og behandling«, udtaler Blige og fortsætter: »Vi må fortælle om mulighederne for at få sygdommen opdaget i tide, for eksempel ved at få foretaget en mammografi«. Susan G. Komen for the Cure takker for gaven og direktør Laura Farmer Sherman fastslår, at de 10.000 dollars vil redde liv. »Vi kan hjælpe kvinder uden sygeforsikring ved at sikre dem adgang til gratis mammografi og behandling«, siger hun. Blige arbejder i hele oktober sammen med organisationen for at udnytte den opmærksomhed, der er på sygdommen i den officielle brystkræftmåned. »Lad os nu få informeret kvinderne om deres muligheder og lad os skaffe dem en kur«, slutter den 42-årige R&B-stjerne.

Dagens topnyheder