Musikindustrien er præget af en profitjagt, der i yderste konsekvens koster nogle af de mest succesrige kunstnere livet. Så barsk er den kritik, Mary J. Blige retter mod branchens pengemænd.
Sangerinden beskylder dem for at sætte økonomisk vinding over menneskeliv og spekulere i stjernernes kvaler med at håndtere berømmelsen.
I et intervew med den britiske avis London Evening Standard peger Blige på Michael Jackson og Whitney Houston som et par af de mest iøjnefaldnde eksempler, ligesom hun retter søgelyset mod den kreds, der omgav hende selv i 1990erne.
Ifølge Blige var der ingen, der løftede en finger, mens hun var ved at gå til i druk, stoffer og depression, for hun solgte albums for millioner.
»Whitney var sådan en guds gave - hendes stemme var som ingen andens.
Det samme gjaldt Michael Jackson. De var to fantastiske gaver, men der var ingen til at samle dem op. Ingen var der for dem, da det gik skævt«, siger R&B-stjernen og fortsætter: »Der er tusinder af mennesker omkring dig, når du er en stor stjerne, men folk omkring dig er i virkeligheden ligeglade. Jeg så mig om i min egen kreds og ingen tog sig rigtigt af mig. Jeg måtte gerne drikke mig selv ihjel, så længe de fik, hvad de havde brug for«.
Blige fastslår videre, at »branchen tjener sine penge på folks undergang« og fortæller om sine egne erfaringer: »Jeg burde have været død, sådan som jeg levede, Alverdens penge og berømmelse kunne ikke ændre på, hvad der gik igennem mit hjerte. Så forskruet og deprimeret var jeg. Jeg drak og tog stoffer, så jeg hverken kunne se eller føle noget«, beretter den nu 42-årige sangerinde, som i dag er ædru og stoffri.
