Mary trækker overskrifter i udlandet: Nægtede at følge muslimske skikke

Det trak overskrifter i både ind- og udland, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sammen med repræsentanter fra det danske erhvervsliv var på besøg i Saudi-Arabien.

Både britiske og muslimske medier har skrevet om den omdiskuterede rejse, og de bider begge mærke i den 44-årige kronprinsesses adfærd under charmeturen til den Arabiske Halvø.

Den engelske avis The Daily Mail skriver, at Mary fulgte i fodsporene på den amerikanske førstedame, Michelle Obama, ved ikke at bære tørklæde, hvilket ellers er normal praksis for kvinder i olielandet.

Dengang vakte præsidentfruens beslutning en del debat i både USA og Saudi-Arabien, hvor man tolkede fraværet af et hovedbeklædningen på forskellig vis.

Nogle mente, der var tale om manglende høflighed over for den mellemøstlige kultur, mens andre var af den opfattelse, at Michelle Obama sendte et tydeligt budskab ved ikke at dække ansigtet og håret til.

Det marokkanske medie Morocco World News skriver, at Prinsesse Mary 'nægtede at bære tørklæde' til trods for 'at det er obligatorisk for alle kvinder i landet.'

Kronprinsesse Mary havde dækket både arme og ben til, da kronprinsparret var i audiens hos den saudiarabiske kong Salman bin Abdulaziz.

Læs også: Akavet besøg: Arabiske mænd nægtede at røre ved Mary

Under besøger opstod der en akavet situation, da kronprinsesse Mary rakte forgæves hånden frem, da hun skulle hilse på landets topfolk.

Flertallet af de saudiske spidsborgere ville ikke røre ved kronprinsessen, da hun sammen med Kronprisen var inviteret til festmåltid med den saudiarabiske konge.

Hvor alle de højtstående saudiere gav hånd til Frederik, så stak Mary flere gange forgæves hånden frem, da rækken af mænd passerede forbi for at hilse på kronprinsparret.

Det royale forretningsbesøg - der varede i fem dage og sluttede i tirsdags - er blevet voldsomt diskuteret herhjemme, da Saudi-Arabien er berygtet for ikke at overholde menneskerettighederne.

Henrettelser af kritikere af systemet er en del af hverdagen i det arabiske kongerige, hvor de døde kroppe ofte hænges op i gadebilledet til skræk og advarsel.

På sidstedagen for det danske besøg henrettede Saudi-Arabien fem af landets medborgere.

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler:

Dagens Gossip

Dagens TV