Maskemænd kørte bil ind i bankboks i Dianalund

Tre maskerede mænd forstyrrede roen i Dianalund natten til onsdag, da de forsøgte at sprænge en boks i Sparekassen Sjælland.

- Med en bil kørte de ind gennem facaden, fortæller politiets vagtchef, Søren Nielsen.

Der var monteret to slanger til sparekassens bankboks i et forsøg på at sprænge den med gas, men det usædvanlige forsøg på at få kontanter på mislykkedes.

Angrebet på sparekassen skete cirka kvart i to, og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vil meget gerne fra folk, der eventuelt har set mændene.

- De kørte i en Audi A4 eller A6 stationcar, oplyser vagtchef Søren Nielsen.

Gas er tilsyneladende blevet noget af en dille blandt kriminelle, der ønsker at få fat i pengeinstitutters hæveautomater og bankbokse.

Skaderne plejer at være ret omfattende.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip