Maskeret makkerpar røver pølsevogn

Torsdag klokken 23.15 blev en pølsevogn på Hold-an Vej i Ballerup udsat for røveriet.

En 23-årig mand var ved at vaske op, da en røver pludselig hoppede over disken. Med en kniv truede han sig til kontanter.

Røveren samarbejdede med en anden, som holdt og ventede på en mørk knallert. Sammen kørte de efter røveriet mod Ballerup Station.

Røveren beskrives som mand, 170-175 centimeter høj og almindelig af bygning. Han var iført en mørk jakke med en hætte trukket op over hovedet og mørk maskering (kun øjnene var synlige). Han talte engelsk og var bevæbnet med en kniv.

Flugt-knallertkøren var en mand og iført mørkt tøj.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Dagens Gossip