Massakrer i Paris udstiller spiontjenesters begrænsninger

Skrevet af admin

10/01/2015

Dagens topnyheder

De seneste dages blodige hændelser i Paris udstiller begrænsningerne hos de spion- og efterretningstjenester, som forsøger at forhindre islamistiske ekstremister og andre terrorister i at udføre den slags angreb.

Efterretningstjenesterne har ofte masser af informationer om gerningsmændene, men først, efter at de har slået til, lykkes det at samle trådene. Det siger tidligere topfolk i den amerikanske efterretningstjeneste CIA.

- Efterretningsoplysninger kan i de fleste tilfælde ikke bruges til at forudse, hvornår en fanatiker forvandles fra at have ekstreme ideer til at blive en voldelig terrorist, siger Bruce Riedel, der tidligere har været ledende analytiker hos CIA.

Både i de franske og amerikanske spionarkiver har Said og Cherif Kouachi, de to brødre, som stod bag massakren på satirebladet Charlie Hebdos redaktion, i årevis været klassificeret som personer, der kunne tænkes at ville udføre terrorangreb.

I USA var de begge opført i en database med 1,2 millioner individer, som myndighederne mistænker for at kunne udføre terrorangreb. Brødrene stod også på den liste over personer, der ikke kan få indrejsetilladelse til USA.

Cherif Kouachi fik i 2008 en fængselsdom for at have hjulpet unge fra Frankrig til at deltage i hellig krig i Irak, mens Said kom i myndighedernes søgelys, efter at han i 2010 tilbragte tid hos al-Qaeda i Yemen.

- Men hvis de ikke har overtrådt nogen love, så kan efterretningstjenesterne i demokratiske lande ikke anholde dig eller overvåge dig konstant, bare fordi du er en fanatisk jihadist, siger Bruce Riedel.

For at overvåge bare en enkelt person, samt dennes eventuelt mistænkelige kontakter, skal der hver dag afsættes op til 30 efterretningsfolk.

Fra flyangrebene mod USA i september 2001 og i en række terrorangreb i Europa og andre steder i verden har det været et problem for efterretningstjenesterne at finde en rød tråd i de store mængder af oplysninger, de ligger inde med.

- Hver eneste gang, noget går galt, så tjekker man alle databaser som noget af det første. Uvægerligt har du et eller andet. Det kan uundgåeligt, siger Michael Hayden, tidligere direktør i både CIA og USA's Nationale Sikkerhedsagentur.

/ritzau/Reuters