Massefyringer i NFL: Trænerne ryger ud

Skrevet af admin

30/12/2013

Mest læste i dag

Washington Redskins, Minnesota Vikings, Detroit Lions og Tampa Bay Buccaneers valgte mandag at fyre trænerne efter en skuffende sæson i NFL.

Den store "fyringsrunde" finder sted mindre end et døgn efter, at grundspillet i NFL er blevet færdigspillet.

Ingen af de fire klubber var i nærheden af at nå en plads i slutspillet. Washington fyrer Mike Shanahan efter blot tre sejre i 16 kampe, mens Minnesota skiller sig af med Leslie Frazier efter fem sejre.

Tampa Bay er ikke tilfreds med fire sejre i grundspillet, og derfor ryger Greg Schiano ud efter to middelmåde sæsoner hos holdet fra Florida. Syv sejre var heller ikke nok til at holde Leslie Frazier i Detroit Lions.

De amerikanske medier har døbt dagen "Black Monday" - sorte mandag.

Det er åbenbart ikke særlig sikkert at være træner i NFL. Søndag blev en femte træner nemlig fyret, da Cleveland Browns valgte at droppe samarbejdet med Rob Chudzinski.

/ritzau/