Masser af penge på vej til 45.000 landmænd

NaturErhvervsstyrelsen har færdigbehandlet 96 procent af de 47.000 indkomne ansøgninger om arealstøtte. Det betyder, at styrelsen lever op til sit mål om mindst at behandle 95 procent af ansøgningerne inden 1. december.

- For mange landmænd er det afgørende at arealstøtten falder tidligt, så derfor er jeg meget tilfreds med, at NaturErhvervstyrelsen har behandlet så stor en mængde ansøgninger og nu sætter gang i udbetalingerne, siger fødevareminister Mette Gjerskov (S).

Ansøgningsrunden for 2012 i NaturErhvervstyrelsens nye Tast selv-service var en udfordring for landmænd og konsulenter, hvis tålmodighed blev sat på en hård prøve. Derfor har Mette Gjerskov særligt fokus på, at ansøgningsrunden for 2013, på baggrund af it-erfaringerne fra i år, kommer til at fungere bedre.

De første landmænd kan se pengene på deres Nemkonto allerede den 3. og 4. december. NaturErhvervstyrelsen udbetaler støtte igen den 11., 17., 20. og 28. december 2012. Hvis man ikke kan se sin støtte på kontoen den 3. eller 4. december, er det ikke fordi der er noget galt med ens ansøgning.

Dagens Gossip