Massivt snevejr rammer os i dag

Du kan godt finde kælken frem, hvis du er omgivet af børn eller barnlige sjæle i dag. I dag falder der nemlig sne i det meste af landet. 

De snetunge skyer kommer fra nord og bevæger sig syd- og østpå. Det melder DMI her til morgen.

Især Nordjylland, Østjylland, Fyn og Sjælland og Lolland samt Falster kan se frem til sne i løbet af dagen og aftenen. Midt- og Vestjylland samt Syd- og Sønderjylland rammes med andre ord mindst af den hvide nedbør, men går dog ikke fri. Her er sneen delvist erstattet af slud.

Temperaturen bliver mellem 3 graders frost og frysepunktet, og enkelte steder vil opleve op til 10 centimeter sne. Vinden bliver svag til jævn,

Ud på natten bliver det tørt vejr, og det klarer noget op nordfra. På Bornholm holder det dog tørt i nat.

Nattemperaturene bliver mellem mellem 2 og 7 graders frost – enkelte steder dog helt ned til 10 graders frost. Vinden bliver svag til frisk og kommer først fra forskellige retninger, men ud på natten fra nordøst og nord.

Dagens Gossip