Matchfixingsag sætter stopper for Starkov-skifte

Den danske ishockeyspiller Kirill Starkov kommer alligevel ikke til at skifte til den schweiziske klub Red Ice Martigny i denne omgang, som det blev annonceret tidligere mandag.

Fredag blev han afskediget af sin klub Esbjerg Energy for at være været en del af en matchfixingsag, hvor han har spillet på en af holdets kampe, men han var hurtig til at finde en ny arbejdsgiver.

Dansk Ishockey Union kan dog alligevel ikke kan frigive Starkovs transferkort, oplyser DIU-direktør Enver Hansen.

- Hvis der er en risiko for, at en spiller kan få en karantæne, må vi ifølge IIHF-reglerne ikke frigive hans transferkort, og det må vi selvfølgelig forholde os til, indtil der er yderligere afklaring på sagen og en udmåling af en eventuel karantæne, siger Enver Hansen til Ishockey.dk.

Kirill Starkov havde ellers skrevet foreløbig kontrakt for resten af sæsonen og med en option på den kommende sæson.

Ud over Starkov har Esbjerg Energy også afskediget den canadiske angrebsprofil Tyler Mosienko samt målmanden Dennis Jensen for at være en del af matchfixingsagen.

/ritzau/

Dagens Gossip