Matti Breschel udgår af Tour de France efter styrt

Skrevet af admin

16/07/2016

Dagens topnyheder

Cykelrytteren Matti Breschel (Cannondale) er udgået af Tour de France.

Det er et styrt på 14. etape, der har tvunget den 31-årige dansker til at stige af cyklen i det franske etapeløb.

Meldingen om Breschels exit er kommet ud på Tourens hjemmeside på et tidspunkt, hvor der mangler 50 kilometer af lørdagens etape.

Breschel er den anden dansker, der udgår af Touren. Michael Mørkøv måtte opgive på 8. etape, efter at han i flere dage havde forsøgt at komme sig over et styrt på 1. etape.

/ritzau/