McCain vil kritisere Putin i kronik i russisk avis

Tiltaget sker, efter at Putin i en kronik i The New York Times torsdag appellerede til, at USA udviser stor forsigtighed i spørgsmålet om Syrien.

I Moskva bliver der taget godt imod McCains skribentplaner.

»Hvis John McCain ønsker at skrive noget for os, er han velkommen,« siger den engelske redaktør af Pravda, Dmitry Sudakov, til magasinet Foreign Policy ifølge AFP.

»McCain har været en aktiv anti-russisk politiker i mange år. Vi har været kritiske over for hans holdning til Rusland og international politik, men vi vil med glæde offentliggøre en historie skrevet af en så fremtrædende politiker,« uddyber Dmitry Sudakov.

John McCains talsmand, Brian Rogers, siger til AFP, at den tidligere republikanske præsidentkandidat »er glad for at tage imod tilbuddet.«

I sin kronik i The New York Times advarede den russiske præsident også om, at et militært angreb mod Syrien vil øge volden og udløse en ny bølge af terror.

»Et potentielt angreb fra USA mod Syrien - på trods af stærk modstand fra mange lande og store politiske og religiøse ledere, inklusiv paven - vil resultere i flere uskyldige ofre og en eskalation, der potentielt kan sprede konflikten langt uden for Syriens grænser,« skrev Vladimir Putin.

Dagens Gossip