McD-nyhed: Nu bliver legetøjet i dit HappyMeal byttet ud med bøger

Skrevet af Ronja Ryde

13/09/2014

Dagens topnyheder

Så er det slut med samle-selv legetøj eller figurer fra yndlings-tegneserien som gave i dit barns HappyMeal.

I hvert fald i Indien. Den indiske afdeling af fastfood-giganten McDonald's har byttet legetøjet i den klassiske børnevenlige menu ud med bøger.

Det skriver DNA India.

LÆS OGSÅ: McD-ansat fyret for at tegne hagekors i sandwich

Initiativet startede allerede 1. august, og vil i første omgang fortsætte to måneder fem.

McDonald's mener, at uddeling i bøger i børnenes HappyMeals går godt i spænd med udviklingen i den generelle forbrugers livsstil, og at det samtidig bidrager til glæde og velbefindende hos børnene.

LÆS OGSÅ: Nu kan du få sorte cheeseburgere på Burger King

- Fokus på kunden er kernen af alt, hvad vi gør. vi ved, at folks livsstil ændrer sig konstant omkring os, og HappyMeal’et er blot endnu et sted, hvor McDonald’s kan holde sig i trit med kundens behov.

- Legetøj har længe været en del af HappyMeal-oplevelsen, og et vil det fortsætte med at være. Vi kigger konstant efter muligheder for at give familier og børn tilbud, der kan bidrager med værdi, og som er spændende, sjove og samtidig lærerige, skriver McDonalds i en pressemeddelelse.

Pressemeddelelsen melder intet om, hvorvidt og i så fald hvornår initiativet bliver bredt til andre lande.