McDonald’s eksponerede kunder for hepatitis A

Skrevet af Ninna Andreasen

20/11/2015

Dagens topnyheder

En kunde har sagsøgt en Mcdonald’s-restaurant i Waterloo, New York, i USA.

Søgsmålet kommer, efter maden til en række kunder blev lavet af en medarbejder med hepatitis A - en virus, der giver smitsom leverbetændelse. Det skriver Reuters

Søgsmålet blev indleveret onsdag og under såkaldt class-action. Det betyder, at en enkeltperson kan sagsøge en virksomhed eller en person på vegne af en række andre skadeslidte. I denne sag mener sagsøgeren, at antallet af personer, der har været udsatte for smitten, kan være mere end 1.000.

Talspersoner for sundhedsmyndighederne siger ifølge Reuters, at risikoen for at være blevet smittet er lille.

Alligevel opfordrer myndighederne kunder, der har været på restauranten mellem den 2. og 6. november samt den 8. november til at overveje undersøgelser og behandling, hvis de ikke tidligere er blevet vaccineret mod hepatitis A.

Sagsøgerens navn er Christopher Welch. Han købte og spiste mad fra den pågældende restaurant på mindst en af de dage, hvor den smittede medarbejder var på job.

Læs også: Ægtepar dør mens de har sex i et spabad i forbindelse med datters bryllup

Det er muligt at smitte folk med hepatitis A, hvis man bærer virusset og arbejder i fødebranchen. Primært, hvis man ikke vasker hænder efter toiletbesøg.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: