McDonald's skifter legetøjet i Happy Meals ud med børnebøger

De næste seks uger rækker McDonald’s medarbejdere 350.000 børnebøger over disken med restauranternes Happy Meals. Det er sjette år i træk, McDonald’s Danmark sætter børnebøger på menuen. Formålet er at sætte fokus på, hvor vigtigt højtlæsning er for børn og give børn og forældre en positiv fællesoplevelse med hjem, skriver McDonald’s i en pressemeddelelse.

Læs også: Sådan laver du selv pomfritter efter McDonalds-opskriften - og ja, de indeholder kød!

- Rigtig mange børnefamilier besøger vores restauranter hver dag, og med bogkampagnen vil vi gerne give dem noget, som både børn og voksne kan have glæde af sammen, siger Stine Green Paulsen, kommunikationsdirektør hos McDonald’s Danmark.

- For mange børnefamilier er et besøg i vores restauranter ikke kun et spørgsmål om at få stillet sulten. Det handler også om at få et godt øjeblik sammen. Med uddelingen af kvalitetsbørnebøger får familien mulighed for også at tage det gode øjeblik med hjem og fx slutte dagen med en godnathistorie.

Kampagnen er en del af et større initiativ mellem svenske Läsrörelsen og McDonald’s i Norden, som skal sætte fokus på, hvordan højtlæsning kan skabe nærvær mellem børn og forældre i en travl hverdag.

- Man bør læse sammen med sine børn, ligeså meget man overhovedet orker. Nogle gange kan det være en god ide at tænke læsning på samme måde som sport eller andet. For det at sidde sammen om en bog er med til at udvikle barnets forståelse af, hvad fællesskab er,” siger siger Pia Thomsen, lektor og ph.d. ved Institut for Sprog og Kommunikation på SDU.

Læs også: Forældre raser: Dette legetøj fra McDonalds bander

- Det er en god idé at gøre børnene fortrolige med bøgerne allerede som helt små – lade dem bide i dem, bladre i dem og lege med dem. Derefter kan man læse dem og snakke om dem sammen. Jo ældre børnene bliver, jo mere kan man forlange, at de sidder og hører efter. Men mange børn kan have svært ved at sidde stille og lytte til en bog – nogle har brug for bevægelse og for kropsligt at rode rundt for at kunne fokusere på læseaktiviteten. Og her er det vigtigt som forældre at anerkende det. Det er vigtigere, at man læser lidt end slet ikke.

De otte skandinaviske børnebøger er udvalgt i samarbejde med den almennyttige forening Läsrörelsen i Sverige, som siden 1999 har arbejdet for at udbrede højtlæsning for børn. Udvalget er sammensat, så man hver uge kan vælge imellem flere bøger, der egner sig til højtlæsning, men også bøger til større børn, der gerne vil prøve kræfter med selv at læse.

Blandt forfatterne ser man bl.a. Astrid Lindgren og Alberte Winding.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV