McDonalds til sine ansatte: Pas på fastfood

McDonalds advarer nu deres ansatte i USA om at de skal undgå kaloriebomber som hamburgere og pommes frites. Advarslen er sendt ud på burgerkædens interne hjemmeside for deres medarbejdere, skriver nbcnews.com.

- Fastfood er hurtigt, billigt og et lettilgængeligt alternativ til hjemmelavet mad. Men mens det er bekvemt, når man lever et travlt liv, har fastfood typisk et højt indhold af kalorier, fedt, mættet fedt og kan gøre folk overvægtige, lyder det i en tekst på hjemmesiden.

Et andet usundt valg er cheeseburgere og pommes frites. Derimod er det sundere valg en burgersandwich og en salat.

McDonalds har gennem tiden haft flere uheldige sager og det seneste opslag er da også blevet fjernet igen fra hjemmesiden for medarbejderne. Det sker efter mediernes interesse.

McDonalds har dog forsvaret sig i en officiel meddelelse, skriver NBC News.

Her skrev de, at den noget mærkværdige omtale af produkter, der ligner noget, der bliver solgt på McDonald's, er taget ud af en kontekst. I meddelelsen nævnte de også, at de igennem de senere år har tilføjet sundere alternativer som havregrød, grillet kylling og frugt-smoothies.

Dagens Gossip

Dagens TV