Med få bevægelser forvandler han trækassen til noget smart og brugbart

Skrevet af Morten Larsen

11/10/2015

Dagens topnyheder

Det er ikke en nyhed, at de fleste stole kan stables ovenpå hinanden, og de fleste af os kender allerede godt til klapbordet – bordet, der forvandles til en smal sag med et enkelt snuptag.

Ja, der findes allerede flere forvandlingsdygtige møbler, der kan gøres mindre eller større med et par hiv, træk og andre lette bevægelser.

Men mon ikke den amerikanske gør det selv-mand Izzy Swan er blevet mødt med et utal af overraskede 'uhhh'-lyde og beundrende blikke, når han har hevet sin seneste opfindelse frem.

Amerikanerens påfund er så småt, at den ved første øjekast kan forveksles med et kongespil – det populære træ- og selskabsspil fra sommerens parker og haver.

Opfindelsen her kan dog bruges flere steder og vil helt sikkert vække glæde i flere af storbyernes små lejlihgeder eller i de små og hyggelige fortelte på Europas mange campingpladser.

Læs også: Verdens mest bizarre kiste: Bliv begravet i dødskapsel, som forvandler dig til et træ

I videoen under artiklen kan du dog se, hvordan Izzy Swan på få sekunder forvandler træklodsen til et fuldt funktionelt picnicbord med fire stole.

Opfindelsen kalder han for The Eizzy Folding Table.

Produktet har desværre ikke fundet vej til butikkerne endnu, men for under 100 kroner kan man dog købe materialerne og en brugsanvisning med forskellige videoer, der viser, hvordan man selv kan samle de forskellige elementer til picnicbordet med stolene. Det skriver The San Francisco Globe

Følg Dagens Tips og Tricks for flere lignende artikler: