Meddelelse fra politiet om voldsom brand i Holbæk: Læs den her

Midt- og Vestsjællands Politi advarer nu om en brand på havmnen i Holbæk.

Her er der gået ild i en stor bunke biler og skrot, og røgudviklingen er meget kraftig.

Branden er på Havnevej 1, hvor politi og redningsberedskab er på stedet og branden er under kontrol.

Men i forbindelse med branden er der i øjeblikket en større og kraftig røgudvikling.

- Denne røg trækker mod syd og slår ned i Holbæk midtby. I den forbindelse udsendes der sirenevarsel gældende for borgerne som bor inden for følgende område, som er begrænset af: Havnevej – Kalundborg vej – Stenhus vej – Skagerrakvej – Gl. Ringstedvej – Absalonsvej, oplyser vagtchef Allan Kronvold.

Politiet opfordrer til, at man lukker døre og vinduer og evt. ventilationsanlæg.

Borgere, der føler utilpashed som følge af røgen, bør søge skadestue eller læge.

Der vil blive afvarslet når røgen er væk.

Dagens Gossip