Medie: Anden selvmordsbomber i lufthavn er identificeret

Skrevet af admin

23/03/2016

Mest læste i dag

Den anden selvmordsbomber i lufthavnen Zaventem i Bruxelles tirsdag var Najim Laachraoui, som har tilknytning til angrebene i Paris i november.

Det erfarer den belgiske avis De Standaard fra en unavngiven kilde. Det er endnu ikke bekræftet af myndighederne.

Den belgiske anklagemyndighed har overfor det belgiske medie RTBF afvist at bekræfte oplysningen om tirsdagens angreb, som har kostet 31 livet, mens 270 er såret ifølge officielle tal.

Han menes at have sprunget sig selv i luften under angrebet, hvor to eksplosioner rystede lufthavnen Zaventem.

Najim Laachraoui er en belgisk statsborger på 25 år og har tilknytning til angrebene i Paris, hvor hans dna blev fundet på to selvmordsbombebælter.

Tidligere onsdag forlød det, at han var blevet anholdt af politiet, men det blev senere trukket tilbage.

/ritzau/Reuters