Medie: To betjente meldes såret af skud i Paris

To politibetjente meldes såret ved skyderi i det sydlige Paris. Det er ikke bekræftet, om det har forbindelse med angrebet mod Charlie Hebdo, oplyser tv-stationen Itele.

En politikilde til Reuters siger, at der er tale om én såret betjent.

12 personer blev dræbt og 11 såret i forbindelse med onsdagens terrorangreb mod det satiriske magasins redaktion i den franske hovedstad lidt før klokken 12 onsdag. Fire af de sårede skal være i kritisk tilstand.

Tusindvis af politifolk deltager i jagten på de formodede gerningsmænd.

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip