Medie: Dortmund forhører sig om Eriksen

Det skriver den hollandske avis De Telegraaf lørdag.

Historien om Dortmunds angiveligt glohede interesse i at hente danskeren bliver dog hverken bekræftet af Ajax sportsdirektør Marc Overmars eller træner Frank de Boer.

Sidstnævnte medgiver dog overfor avisen, at danskeren vil passe godt til Bundesligaen.

Rygtet om, at Dortmund vil have Christian Eriksen, er dog ikke nyt. Således har flere medier i den seneste tid erfaret, at tyskerne ser danskeren som en oplagt afløser for Mario Götze, der efter denne sæson skifter til rivalerne fra Bayern München. Også engelske Liverpool skulle angiveligt være vilde efter at købe Eriksen i sommerens transfervindue.

Christian Eriksen har også selv givet historien om et skifte til Dortmund liv. Det skete efter Ajax i weekenden fejrede klubbens seneste mesterskab. Her udtalte han følgende om en mulig transfer til Dortmund:

- Det ville da være et udmærket valg. Vi har mødt dem to gange i denne sæson og tabt begge gange, så jeg ved godt, hvordan de spiller. Det ville da være fedt.

Prisen for Christian Eriksen menes at ligge på omkring 20 millioner euro.

Men skal man tro den tyske avis Bild, så ser Dortmund også på andre spillere til midtbanen end netop Christian Eriksen.

Således var klubbens manager Michael Zorg angiveligt i Brasilien for at bese det 20-årige stortalent Bernard fra klubben Atletico Minerio. 

Dagens Gossip