Medie: Magnussen har underskrevet aftale med Renault

Racerkøreren Kevin Magnussen har indgået en aftale med Formel 1-teamet Renault for 2016.

Det skriver det som regel velinformerede motorsportsmagasin Autosport.

Kilder tæt på forløbet oplyser til Autosport, at den 23-årige dansker har skrevet under på en kontrakt for den kommende sæson med det franske fabrikshold, der erstatter Lotus-teamet i motorsportens kongeklasse.

Magnussen erstatter venezuelaneren Pastor Maldonado, der får sin kontrakt annulleret.

Autosport skrev i sidste uge, at Renault oprindeligt var indstillet på at beholde den venezuelanske kører, men bilfabrikanten er havnet i en strid med Maldonados sponsor, olie- og gasselskabet PDVSA.

Ifølge motorsportsmagansinet var der en lille chance for, at Renault og PDVSA kunne ordne problemerne omkring Maldonados sponsorstøtte, så venezuelaneren kunne fortsætte i Formel 1.

Nu er det slut for Maldonado efter fem år i Formel 1, skriver Autosport, medmindre venezuelaneren kan lande en aftale med Manor, der endnu mangler at præsentere sine kørere for det kommende år.

Kevin Magnussen fik sin debut i motorsportens kongeklasse i 2014 hos britiske McLaren, men det blev blot til en enkelt sæson for den unge dansker.

Sidste år valgte McLaren i stedet at satse på veteranen Jenson Button og Fernando Alonso, der blev hentet hos Ferrari.

Magnussen bliver makker med Formel 1-debutanten Jolyon Palmer hos Renault. Forud for den kommende sæson har den 25-årige brite overtaget sædet fra franske Romain Grosjean.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip