Medie: Nicklas Bendtner til russisk fodbold

Nicklas Bendtner ligner en færdig mand i Juventus, ligesom det er tvivlsom, om Arsenal, der ejer Bendtner, er interesseret i at indlemme ham i truppen efter sommerferien.

Derfor må den danske angriber med stor sandsynlighed se sig om efter en ny klub, og det kan meget vel være russisk fodbold, der bliver den næste destination.

Den russiske avis, Izvestia, mener at vide, at de stenrige klubber Zenit Sankt Petersborg og Anzhi Makhachkala skulle være interesseret i at skrive kontrakt med Nicklas Bendtner efter sæsonen.

- Vi har flere gange haft kontakt til russiske klubber. Herudover er der også interesse for Nicklas fra engelske og italienske klubber, og spilleren vil gerne spille regelmæssigt i Champions League, siger danskerens agent Tom Books til den russiske avis ifølge Ekstra Bladet.

Han fortsætter:

- I de seneste år er der rejst et stort antal dygtige spillere til Rusland. Og hvis der kommer et solidt forslag, så vil vi overveje det, før vi beslutter Nicklas skæbne.

Landsholdsspilleren vil i Anzhi enten skulle afløse Samuel Eto'o eller Lacina Traore, da de forlader klubben efter sæsonen.

I Zenit kan han blive erstatning for Alexander Kerzhakov, som flere klubber er ude efter.

Dagens Gossip

Dagens TV